udendørs spisning

[Deleted]

tag: @ben 

Sol stod højt på himlen og den kølige vind blæste sig vej gennem skolen, men den rodende de elver den mødte kærligt i håret, før den forsvandt videre til den næste. Selv vinde var kølige varmede solen stadig der hvor den kunne komme til det, vinden førte også lyden af fugle der sang deres servanlige sang med sig. Klokken ringede som tegn på at det var ved at være frokost tid, der kom flere og flere elever ned af trapperne for at forsætte ind i spise salen for at komme først til, en pige gik i mellem magten og kom stille ind i spisesalen, hun havde en Hufflepuff uniform på, hun gik han til sit kollegie bord mens de fleste andre ville have sat sig gjorde hun det ikke, fordi hun havde bestem sig at gå ud på den lille gårdsplads og spise.

Hun snuppede hurtigt to æbler og et stykke brød for der efter at vende sig om for at gå ud af spisesalen igen selv om det ikke var så nemt igen, endelig kom hun forbi de andre og forsatte mod gårdspladsen. Det var nu sjove at så forskellige man kunne være i livet, nogen skulle kæmpe med nogen ting i starten af livet og andre sender i livet, Samara som pigen nu engang hed have skulle kæmpe i starten af sit liv, men det var ikke noget hun snakkede med nogen om eller havde fortalt andre end Lilje hende der tog sig af hende og hjælp hende efter den ulykke der var sket det år Samara var fyldt 11 år.

Efter den lille gå tur fra spisesalen og til gårdspladsen så hun sig om, der var ikke mange tilbage på gårdspladsen, dette tog hun som at de fleste sad i spisesalen og spise deres mad hvilket også passede hende fint, ikke fordi hun ikke var glad for selv skab, men nogen gang når man gik op af mange var det rart af kunne slappe lidt af et sted hvor der ikke var så mange elever eller lære. Samara kunne mærke den kølige vind der rodende hende let  håret og fik et lille, men et smil frem på hendes læbe, hun satte sig på græsset i solen som varmede lidt, men det var ikke det helt ville. hun sad og så sig om mens hun tog en bid af et æble, hun var lidt spændt på hvad dagen ellers ville bringe.

[Deleted]

Ben sukkede tungt, da han sammen med en ven, fulgte efter de mange elever ind i storsalen. Han var iført sin Huffelpuff uniform og det korte brune hår sad roddet men det tog hans sig ikke af. De mage folk irriterede ham denne dag, og en svag hovedpine dunkede bag hans pande. Ben så på sin ven" jeg tror bare jeg smutter igen, vi ses senere"sagde han før han snuppede en sandwich og smuttede hurtigt ud af spisestuen igen. Da han kom ud på gangen, sukkede han lettet og lod blikket glide lidt rundt, da han fik øjne på Samara, som smuttede lige forbi ham.
Ben smilede skævt, da han besluttede sig for at følge efter hende. Lydløst fulgte han efter hende, men da han så hende sætte sig ned udenfor, gik han roligt hen til hende" hva så?"spurgte han muntert, idet han satte sig ned ved siden af hende. Det var et stykke tid siden han sidste havde set hende, der havde været så mange lektier og de andre venner ville konstant være sammen med ham. Så at se hende nu, var rart, han vendte hoved mod hende. De grønne mystiske øjne betragtede hende roligt, imens han tog en bid af sin sandwich.

[Deleted]

Samara havde ikke hørt eller set Ben før han havde sat sig ned ved siden af hende, det fik hende til at føle sig lidt dum, men ikke noget hun viste eller kunne gøre noget ved, hun så på ham mens hun tykkede færdig.
"Ikke så meget, jeg havde bare brug for noget luft, hvad med dig?"
Spurgt hun mens hun også havde svaret ham, det var noget ved han øjne der altid gjorde hende lidt urolig, men vis det nej. Samara tog en bid mere af det æble hun havde i hånden, det var længe siden de havde snakket og selv om hun havde haft tid før, var det svært for hende at gå over for at sige hej eller hvordan går det, hvilket var noget hun hade ved sig selv. hendes brune øjne hvilede stadig op ham mens hendes hoved var fuldt med tanker om alt muligt, ting hun hade, ting hun ikke kunne fortælle eller vise og ting hun prøvede at huske som hun sikkert ville glemme igen.
"Hvordan går det, det er lidt længe siden vi har snakket?"
Spurgt hun for at holde en samtale kørene og fordi hun helst ville snakke om noget andet ind hende selv. hun smilede mens hun så på ham, hun havde ikke svært ved at vise om hun var glad eller ked af det og overhovedet ikke vis hun var gal, men det var hun sikker på at hun ikke ville blive i dag eller det havde hun et håb om ikke at blive.

[Deleted]

Ben tyggede roligt af munden, den friske luft hjalp på hans hoved og stilheden. Han smilede skævt til hende og tog sig til hoved med den frie hånd" svag hovedpine" forklarede han let før han nikkede roligt til hende" luften er også skøn" tilføj han let. Tankerne strømmede rundt i hans sind, han havde altid meget og tænke på og altid svært ved at holde sig i ro. Faktisk burde han snart finde noget løbe tøj frem og få løbet uroen ud af kroppen for at have en chance for at sove. Han vågnede lidt op fra sit tankespind, imens han igen så på hende" ja det er længe siden, der er så mange lektier her for tiden"sagde han stille før han sendte et stort smil til hende" det går fint, jeg prøver at følge med i timerne selvom det er svært at sidde stille hele tiden"sagde han roligt. Han havde fortalt hende om hans problem med ikke at kunne sidde stille i længere tid, men det var begyndt at blive bedre nu dog var der dage som var storslemme. Ben spidste lidt mere, lod blikket vandre lidt rundt" hvad med dig? hvordan går det"spurgte han nysgerrig, før han tog den sidste bid af sin mad.

[Deleted]

hun lå hovedet på skrå som tegn på at hun lyttede til hvad han sagde og nikkede forstående da han sagde han havde hovedpine, mens hun igen smilede da han sagde at luft var skønt. Samara kunne godt se på ham af han var ved ikke at kunne sidde stille længere, men hun sagde ikke noget til det i nu.
"Jeg syntes ikke det er så slemt med lektierne"
indvente da han blev lidt stille, det så ud til hurtigt at forsvinde igen og et stort smil kom frem i stedet, det fik selv hende til at smile, måske ikke ligeså stort men det var stadig et smil, hun havde stadig hovedet på skrå mens hun så ned i græsset der svajede let i vinden før hun vente blikket mod ham.
"skal vi ikke gå lidt rundt, jeg skal have smidt det her ude?"
Spurgte hun og vippede lidt med den hånd hun havde et æbleskrog i for at vise at det var det der skulle ud, hun havde også gjort det for at vinde mere tid hun viste ikke helt hvad hun skulle svar, ville nøddit gøre ham urolige for hende eller have at han havde ondt af hende, så det ville sige at hun måtte lyve. Samara rejste sig op og så på ham hvorefter hun fik kuldegysninger da hun hadede at lyve, hun måtte vel holde sig så tæt på sandheden som muligt men ikke sige for meget om det.
"Jeg har det fint, jeg har det bare med at få marridt lidt for tit igen."
Samara kunne ikke huske om hun havde sagt til ham at hun nogen gang fik marridt flere gange i træk, men var sikker på at hun ikke havde sagt hvorfor hun gjorde det. hun smilede venligt som for at sige at det ikke var noget han skulle bekymre sig om.
Samara begynde at gå for at finde en skraldespand, hvis han han valgt at gå med hende ville hun spørge ham.
"har du hørt fra dem der hjemme?"
mens hun ville have blikket mod ham og sikkert gå ind i noget.

[Deleted]

Ben smilede skævt, nej lektierne var ikke slemme, men når han ikke kunne sidde stille var det lidt svært engang imellem at få lavet dem, selvom han er en klog dreng. Han overvejede sit svar lidt, før han så svarede" du er heldig" mumlede han let, men med en rolig tone i stemmen. Han vidste godt at hun ikke altid fortalt ham sandheden, men det var hendes valg og så længe hun ikke løj alt for meget gjorde det ham intet. Ben nikkede og rejste sig op" lyder som en god ide" lød det et fra ham, før han tav og så på hende med hoved let på skrå" det lyder da ikke så rart"svarede han forsigtigt imens han betragtede hende let, han kunne ikke helt gennemsku om det var en løgn eller om det var en bid af sandheden" husk du altid kan komme til mig, hvis du har problemer"sagde han venligt, før han begyndte at følge efter hende.
Ben sukkede lidt da hun spurgte ind til hans forældre" de skændes som altid, så de har ikke haft tid til at skrive til mig, men det gør heller ikke noget"sagde han lidt stille, hans forældre havde siden han blev født, skændes dagligt og ikke rigtig passet ordenligt på deres søn. Han vendte igen hoved imod hende" hvad med dig?"spurgte han roligt, imens han let kørte en hånd igennem sit uglede hår.

[Deleted]

"Måske er jeg heldig, men det følelse ikke sådan"
Sagde hun og træk på skulderne, grunden til at lektierne ikke have gjort den store skade på hende var fordi hun havde lavet dem om natten når hun ikke kunne sove, hun smilede da han rejste sig op, men viste ikke helt hvad hun skulle svar til at han sagde at det ikke lød rart, det var heller ikke rart at opleve en bilulykke igen og igen, men det var sådan det var for hende og hun viste ikke hvad hun skulle gøre ved det. Samara smilede og nikkede da han sagde at hun altid kunne komme til ham hvis der var noget.
"I lige måde Ben"
sagde hun mens de gik, men hun var dog usikker på om det hele ville blive for meget og fortælle, det var jo ikke så lidt hun gik og holde for sig selv, men der var en god ting ved det hele og det var at hun ikke havde vækket hele kollegiet ved at ligge om skrige som en gal mens hun havde haft et marridt, det kunne ske i nu men det havde hun et håb om at det ikke gjorde. Hun vente sin opmærksomhed tilbage på ham da han begynde at fortælle om hans forælder der altid skændes, det lyd heller ikke rart.
"det lyder ikke rart, men jeg håber at de snart finder ud af noget, de skal jo ikke glemme dig"
sagde hun og smilede i håb om at hun ikke havde sagt noget det ville gå ham på, hun havde blikket mod ham så hun så ikke at hun var tæt på at gå ind i muren før hun var gået ind i den.
"ups... jeg fik lyste til at kramme den"
Sagde hun mest for at lave hendes uheld sjovt også fordi det sket tit at hun fejlbedømt afstande og gik ind i andre eller ting, det var en ting der irreterrede hende men hun havde venten sig til det nu, hun stod lidt før hun gik uden om den og om på den anden side mens hun lyttede til ham og svarede uden at tænke over det først.
"Jeg har hørt fra Lilje, hun ville komme til Hogsmeade i næste uge for at besøg mig"
Først dag hun var færdig med at sige det gik det op for hende at hun havde snakket om Lilje, i sted for hendes forælder, Lilje var hendes gudmor, så det var der for det var hende hun var ved. Samara fortrød lidt at hun havde sagt det og så på den anden side ville hun heller ikke lyve.